Udlejning

Espe Gods udlejer boliger, hestebokse og har erhvervsudlejning. Siden vil løbende blive opdateret, når der er ledige lejemål.

Til Espe Gods hører der en række forskellige lejemål fordelt ud over godsets jorder, i alt 22 boliger inklusiv to tjenesteboliger.

Alle husene er i nydelig stand og holdes løbende ved lige. Disse boliger lejes ud som private boliger i naturskønne omgivelser tæt på Storebælt. Samtlige boliger ligger nær en skøn badestrand og ikke langt fra skoven.

I øjeblikket er der ikke nogle boliger til leje.

For mere information kontakt driftsleder Carl-Johan Hjerpsted. Kontaktdata findes under fanen ”kontakt”.

Velkommen til Stalden på Espe Gods

Vi tilbyder opstaldning af heste og ponyer i vores lille hyggelig selvpasserstald. Vi har 12 bokse i stalden, hvoraf 7 er til mindre heste og ponyer (Under 160 i stang), og 5 er til store heste (Fra 160 i stang). Opstaldede sørger for egen hest dagligt og vi deles om ud- og indlukning. Hestene på Espe går på fold i alle døgnets lyse timer, samt på døgnfold i sommerhalvåret.

Vi befinder os i naturskønne omgivelser med mindre end 2 kilometer til stranden, hvorfor Espe er det perfekte opstaldningssted for rytteren, som nyder en god skovtur. På Espe råder vi desuden over et ridehus, samt en udendørsbane.

Prisen for en boks er 1200 kr. om måneden og inkluderer strøelse i boksen (halm), samt ridekort til skoven.

For yderligere information kontakt Sabrina Blaabjerg på tlf.: 42183009 – (Bedst efter kl. 16 på hverdage, eller send en sms for at blive ringet op).

Driftsleder Carl-Johan kontaktes, hvis du er interesseret i køb af ridekort/endagskort til skoven. 

Aktuelt har vi ingen ledige bokse, eller pladser i løsdriften. 

Hejselade

Udover private boliger har vi i øjeblikket en hejselade til leje, som kan benyttes efter behov. Evt. til opbevaring eller festlige arrangementer.

Hejseladen ligger i skønne omgivelser, tæt på godsets hovedbygning og skoven.

Kontakt driftsleder Carl-Johan angående udlejning

Lagerbygning

Ejendommen er indrettet med et stort opvarmet lokale på 1.000 m2 velegnet som værksted, lager, møbel opbevaring eller lignende formål.

Endvidere er der 250 m2 indrettet til kontor, fordelt på flere gode kontoer med tilhørende personalefaciliteter som køkken, bad og toilet, fællesrum osv.

Der er fra lejemålet ca. 7 km til motorvejen ved Vemmelev

Kontakt driftsleder Carl-Johan angående udlejning